Søg i verden - indtast ord eller dele af ord

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
Filter by Categories
A-C
Adventure
Airport
Artikler
Busrejser
Camping ferie
Cruise
D-G
Fairs & Events
Fakta
Fakta
Familyfriendly
Færgeruter
Feriekalender
Flod cruise
Flyrejser
Godt at vide
Gøre & Se
Grupperejser
H-M
Helligdage
History
Hovedstad
Information
Julemarkeder
Kør selv ferie
Kultur & Sport
Mountains
Om
Øvrige Rejser
Rejse & Bo
Rejse & bo
Rejseforum
Safari
Selskab
Seværdigheder
Shopping
Skirejser
Spise & Drikke
Strand
Togrejser
Top museums
Travelwiki
Trekking
Turistinformation
Turistkontor
Uncategorized
Video & TV
Video 360 VR
Video Culture
Video Drone
Video Travel
Virksomhedsbesøg
Wiki
Wikitravel

Lübeck – oplevelser på byrundtur / byvandring.

Hvis du er i Lübeck og gerne vil opleve byens mange spændende historiske seværdigheder, forretninger og miljøet i den spændende gamle hansestad kan du se ideer og forslag til nogle byrundtur / byvandringer herunder og føj gerne selv ideer til i forum nederst på siden her.

Lübeck ligger overskueligt på en ø, formet som et skildpaddeskjold og nem at finde rundt i. Det er godt at have tid til at gå på opdagelse, for der er meget at se, især hvis man interesserer sig for arkitektur. Derfor finder du her forslag til gåture der fører dig rundt gennem byens smukkeste dele. Mange steder er der sat skilte op, der på tysk og engelsk fortæller historien bag husene, kirkerne, museerne og pladserne. Det giver mange gode historiske informationer med på vejen når på vandringen gennem byen. Tre ture fører på kryds og tværs af byen.

Tur 1 ­– Lübecks højdepunkter
Tur 2 – Lübecks baggårde
Tur 3 – Lübecks kunst & kultur

Tur 1 – Byens højdepunkter

Se de største attraktioner, de flotteste kirker, nogle af de smukkeste middelaldergader, kom op i højderne og se ud over byens tage. Slut af i centrum ved det legendariske rådhus. Varighed: 60 min. (uden ophold)

Start foran vartegnet Holstentor der også rummer bymuseet. Gå under tværbygningen ved de to tårne, drej th. og gå over Holstentorbrücke og drej th. ved An der Overtrave. Nyd udsigten over vandet til Salzspeicher, de gamle skandinaviske saltlagre. Gå op af Kleine Petergrube til Kolk, hvor Puppentheatermuseum, Dukkemuseet, ligger. Drej ved Grosse Petergrube, op til Skt. Petri. Ved tårnindgangen kan man for et par euro komme op i højden med elevator og se ud over hele det maleriske Lübeck. Få øje på Domkirken med de to tårne mod syd, det er næste stop.

Tilbage på gaden, gå th. af Schmiedestr., videre mod Pferdemarkt og Parade. Her ligger Dom med den enorme basilika, en af de største i Nordeuropa. Drej ned af Fegefeuer og drej skråt over gaden til Skt. Annen Str. lige efter tværgaden Mühlenstr. En af byens smukkeste museer, Skt. Annen ligger på højre side. Er kaffetrangen overvældende, kan museumscafeen anbefales. Gå lidt videre til kirken Skt. Aegidien, hovedkirken i det historiske håndværkerkvarter.

Gå ned af Balauerfohr og drej tv mod cafe- og indkøbsgaden Hüxstrasse. Helt oppe for enden ligger det historiske Rathaus, Marienkirche og marcipandynastiet Niederegger, der bl.a. frister med marcipan-cappucino.

Tur 2 – Lübecks baggårde

Se de arkitektonisk mest markante bygninger, oplevet livet i de idylliske baggårde og de mange kringlede gader på tværs middelalderbyen. Her får du indtryk af hvordan Lübeckerne bor og lever. Varighed: 90 min. (uden lange ophold).

Start ved det mest karakteristiske af middelalderbygningerne: Rathaus. Læg mærke til buerne, genopbygget for få siden i klassisk stil Gå over til Marienkirche med de to 125 m. tårne. Kirken er smukt genopbygget og har adskillige vigtige kunstværker, så som det astronomiske ur. Ved gågaden Breite Str. krydser man kort ned af Mengstr. til Buddenbrook-Haus, familien Manns hus, i dag museum og boghandel. Tilbage på Breite Str. gå tv.

på Beckergrube ligger Lübeck Theater, en af de få teatre overhovedet i jugendstil. Ved slutningen af Breite Str. gå ind i Schiffergeselllschaft, oplev det stemningsfulde sømandsinteriør. Næste gade tv. hedder Engelsgrube. Følg den ned til Engelswisch. Ved nr. 28 gå under den lave indgang ind ad Hellgrünen Gang. Du ender på på An der Untertrave. Gå lidt th. og find der Dunkelgrüne Gang og kom tilbage til Engelswisch. For enden, gå th. op ad Grossen Altefähre mod Koberg. Her er sømandskirken St. Jacobi og Heiligen-Geist-Hospitalet med de fem tårne.

Begge besøg værd. Gå ned af Königstr., fordi Willy Brandt-Haus, drej tv. ved Glockengiesserstr. Gå ind i gården ved Füchtingshof lige efter Günter Grass-Haus. Her findes en smuk enkestiftelse fra 1639. Længere nede af gaden, på samme side ligger Glandorpsgang, grundlagt i 1612. Ude på gaden igen, drej th. ved tværgaden Tünkenhagen, og gå passér fem tværgader. På vejen kan man gå på opdagelse i adskillige af de i alt 90 baggårde i byen. Ved St. Aegiedien drej ned af St. Annenstr. Ret over ad Fegefeuer og forbi Domkirken. Efter Grossen Bauhof drej ned af Effengrube. Ved nr. 16 kan man gå gennem Grützmacherhof, mens nr. 18 går ind mod Blohms Gang. Her ender man på An der Obertrave. Lyder det bekendt? Ja – på den måde kommer man hele byen rundt.

Tur 3: Lübecks Kunst & Kultur:

Her ser I en række af byens smukke kvarterer, her får I indtryk af kunst, håndværk og de bedste indkøbsgader. Varighed 90 minutter, (uden lange ophold)

Start ved byens nordlige del ved byporten Burgtor. Gå ind i gården til Kulturforum Burgkloster ved Kleine Burgstr. Her findes bronzeskulpturen ”Maria Magdalena” af den berømte amerikanske kunstner Kiki Smith. Lige ved siden af findes Burgtorweberei, skabt af den lokale berømthed, forfatteren Ida Boyd-Ed. Gå ned af Grosse Burgstr. til det femtårnede Heiligen-Geist-Hospital, en af Europas første hospitaler overhovedet. Gå ind i forhallen med de smukke vægmalerier. Ved Museum Behnhaus/Drägerhaus findes en interessant, klassisk kunstsamling med værker af Edvard Munch og Casper David Friedrich og andre mestre fra det 19. og 20 årh. samt indretning, glas og nede bunden af haven, et lille galleri.

Tilbage på Königsstr. drej tv. ved Glockengiesserstr. Gå ind i gården ved Füchtingshof lige efter Günter Grass-Haus. Her findes en smuk enkestiftelse, overvejende beboet af ældre kvinder. Gå ned af gaden, drej th. ved tværgaden Tünkenhagen, og igen th.ved Hundestr.

Her står de smukke byhuse tæt. Gå tilbage ad indkøbsgaden Königstr. Har sulten meldt sig, så gå ad Julius-Leber Str. 22. Th. ligger Culinarium, en fin frokostcafe. Gå tilbage til Königstr. Drej tv ved Fleischhauerstr. og find Galerie Werkstatt Caroline Rügge. Er vejret godt, så oplev den flotte japanske baggård, eller se husets smukke kunsthåndværk.

Gå ned for enden, drej th. af Balauerfohr og gå ned til Aegidienhof. Gå om i baggården og se hvordan beginerne, en religiøs orden af selvstændige kvinder, boede i middelalderen. Nu må det være tid til en kop kaffe og et stykke kage. Lige ved siden af ligger den smukke Marli-Cafe, der drives af lokale handicappede. Fristes man stadig af kunst, så ligger St. Annen Museum ret ned af Skt. Annen Str. Gå tilbage ned af Schildstr. Drej tv. ved Wahmstr. og tilbage på Königstr. Her frister enten Hüxstrasse eller Breite Strasse med gode indkøbsmuligheder.

Rejser til Tyskland – Oversigt

Find de billigste og bedste rejser til Tyskland På siden her kan du finde frem til de billigste og bedste rejser til Tyskland. I oversigten...

Aktuelt vejr og vejrudsigt

Lübeck
light rain
5 ° C
5 °
5 °
80 %
8.7kmh
75 %
tors
5 °
fre
2 °
lør
3 °
søn
1 °
man
1 °

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.